I slutningen af 1800-tallet gennemlevede den europæiske kultur gevaldige omvæltninger: Industrialiseringen rasede og gamle såvel som nye konflikter mellem landene blev tilspidset. Det hele kulminerede i 1. Verdenskrig som med et lang sejt træk ændrede alt.

Kunsten og kulturen sad ikke alle disse begivenheder overhørig. Tværtimod. Indenfor musikken skete der store forandringer. Komponisterne søgte nye veje og nye udtryk. De ville være individualister og skabe unikke kunstværker. Nogle af dem ville bryde med traditionen, andre forsøgte sig med fornyelse, og det musikalske landkort blev et sandt kludetæppe af stilretninger og ismer.

Vi vil lytte os ind på denne spændende tid, hvor den musikalske gryde i den grad var sat i kog og lytte til komponister som Debussy, Stravinsky, Bartok, Schönberg, Ives og mange flere.

Jan Mygind har studeret musikteori og -historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, med hvem han har opført værkerne Buxtehudes Membra og Händels Messias. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I slutningen af 1800-tallet gennemlevede den europæiske kultur gevaldige omvæltninger: Industrialiseringen rasede og gamle såvel som nye konflikter mellem landene blev tilspidset. Det hele kulminerede i 1. Verdenskrig som med et lang sejt træk ændrede alt.

Kunsten og kulturen sad ikke alle disse begivenheder overhørig. Tværtimod. Indenfor musikken skete der store forandringer. Komponisterne søgte nye veje og nye udtryk. De ville være individualister og skabe unikke kunstværker. Nogle af dem ville bryde med traditionen, andre forsøgte sig med fornyelse, og det musikalske landkort blev et sandt kludetæppe af stilretninger og ismer.

Vi vil lytte os ind på denne spændende tid, hvor den musikalske gryde i den grad var sat i kog og lytte til komponister som Debussy, Stravinsky, Bartok, Schönberg, Ives og mange flere.

Jan Mygind har studeret musikteori og -historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, med hvem han har opført værkerne Buxtehudes Membra og Händels Messias. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I slutningen af 1800-tallet gennemlevede den europæiske kultur gevaldige omvæltninger: Industrialiseringen rasede og gamle såvel som nye konflikter mellem landene blev tilspidset. Det hele kulminerede i 1. Verdenskrig som med et lang sejt træk ændrede alt.

Kunsten og kulturen sad ikke alle disse begivenheder overhørig. Tværtimod. Indenfor musikken skete der store forandringer. Komponisterne søgte nye veje og nye udtryk. De ville være individualister og skabe unikke kunstværker. Nogle af dem ville bryde med traditionen, andre forsøgte sig med fornyelse, og det musikalske landkort blev et sandt kludetæppe af stilretninger og ismer.

Vi vil lytte os ind på denne spændende tid, hvor den musikalske gryde i den grad var sat i kog og lytte til komponister som Debussy, Stravinsky, Bartok, Schönberg, Ives og mange flere.

Jan Mygind har studeret musikteori og -historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, med hvem han har opført værkerne Buxtehudes Membra og Händels Messias. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I slutningen af 1800-tallet gennemlevede den europæiske kultur gevaldige omvæltninger: Industrialiseringen rasede og gamle såvel som nye konflikter mellem landene blev tilspidset. Det hele kulminerede i 1. Verdenskrig som med et lang sejt træk ændrede alt.

Kunsten og kulturen sad ikke alle disse begivenheder overhørig. Tværtimod. Indenfor musikken skete der store forandringer. Komponisterne søgte nye veje og nye udtryk. De ville være individualister og skabe unikke kunstværker. Nogle af dem ville bryde med traditionen, andre forsøgte sig med fornyelse, og det musikalske landkort blev et sandt kludetæppe af stilretninger og ismer.

Vi vil lytte os ind på denne spændende tid, hvor den musikalske gryde i den grad var sat i kog og lytte til komponister som Debussy, Stravinsky, Bartok, Schönberg, Ives og mange flere.

Jan Mygind har studeret musikteori og -historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, med hvem han har opført værkerne Buxtehudes Membra og Händels Messias. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I dette foredrag får vi et nuanceret indblik i, hvad der er op og ned i den aktuelle konflikt i Ukraine. Philip Sviatchenko giver os en forståelse af, hvad der egentlig skete tilbage i 2014, da der igen udbrød krig i Europa, og han skitserer hvilke scenarier, der venter forude i en tid, hvor Ukraine er blevet en geopolitisk slagmark.

Derudover får vi bedre muskler til at navigere i den gigantiske informationskrig, som foregår parallelt med den væbnede konflikt. Hvad vil Rusland egentlig? Hvad er det for et historiesyn, Putin har, og hvad er hans udenrigspolitiske kurs? Hvilket udfald får krigen, og hvilke konsekvenser får den for fremtiden?

Arrangeret i samarbejde med Viborg Bibliotekerne.

Billet koster 100 kr. og kan købes på Viborg Bibliotekernes hjemmeside

Collage af Sergei Sviatchenko

Philip Sviatchenko er født i Ukraine og kom til Danmark i begyndelsen af  1990’erne. Han er uddannet i statskundskab  og østeuropastudier ved København Universitet og har bl.a. arbejdet for den danske udenrigstjeneste i Ukraine og som korrespondent i DR. Han er en hyppig anvendt analytiker og ekspert i danske medier og særlig kendt for sin omfattende viden om Ukraine, Rusland og postsovjetisk rum.

Philip Sviatchenko er desuden dybt optaget af russisk og ukrainsk kultur og litteratur og har adskillige gange medvirket i debatprogrammer på P1, TV2 og i en lang række podcasts.

I februar troede ikke mange på, at præsident Putin ville gøre alvor af sine trusler om at invadere Ukraine – på nær USA’s præsident Joe Biden, som i tiden op til advarede verden om det forestående angreb.

I de måneder krigen har stået på, har amerikanerne sendt hundredvis af milliarder dollars i bistand og militært udstyr. Således har præsident Biden genoplivet ”Lend-Lease” programmet fra Anden Verdenskrig, som forsynede USA’s allierede med våben, hvorefter de først skulle tænke på regningen efter krigen. Men hvorfor er USA så interesseret i at hjælpe Ukraine? Svaret findes i historien. USA har aldrig har holdt sig tilbage fra international indblanding. Andreas Haagen Birch tager derfor med udgangspunkt i Ukraine på en rejse igennem tiden og traditionen for amerikanske udenrigsaffærer og konflikter.

Arrangementet er en del af “Folkeuniversitetets dag”.
Folkeuniversitetet serverer kaffe og amerikanske doughnuts.

Andreas Haagen Birch er kandidat i Amerikanske Studier og journalist ved Danmarks radio. Han er producer på USA-podcasten “Kampagnesporet” og har været skribent på netmediet Kongressen.

Casper Sylvests foredrag beskæftiger sig med frygten for atomteknologier og særligt frygten for atomkrigen fra afslutningen af 2. verdenskrig til i dag. Det er en historie, der bidrager med interessante perspektiver på politik, samfund, kultur og hverdagsliv under den Kolde Krig, og som sætter vores aktuelle forhold til atomteknologier i perspektiv. Vi skal se på de historiske forbindelser mel lem kernevåben og spørgsmål om sikkerhed, sundhed og miljø. Atomfrygt har ikke bare været genstand for politisk mobilisering og en faktor i væsentlige beslutninger, men har også fungeret som tidstegn og ventil for andre frustrationer.

Folkeuniversitetet serverer kaffe. Du er velkommen til selv at medbringe vand, te, brød m.m.

Casper Sylvest er lektor i historie ved SDU. Han har i en årrække beskæftiget sig med kernevåbnenes historie og betydning i Danmark, USA og Storbritannien, og han har netop afsluttet et forskningsprojekt om det danske civilforsvar under den Kolde Krig.

Derudover beskæftiger Casper Sylvest sig med intellektuel historie, miljøhistorie og visuel historie. Bogen Atomfrygt (2022) er udgivet på Aarhus Universitetsforlag og er en del af serien 100 Danmarkshistorier.

Det 20. århundredes bedste danske roman. Sådan kårede både Politikens og Berlingske Tidenes læsere i 1999 Johannes V. Jensens Kongens Fald. Det er en roman, der tåler mange gennemlæsninger. Fagfolk bliver ved at skrive om den, forfattere refererer til den, læserne slipper den ikke. Hvad står der i bogen? Hvad er det, der fascinerer? Og hvad ved den kan evt. irritere? Over fire timer vil vi gå i dybden med romanen. Hvordan bygger Johannes V. Jensen sin romanverden op? Ingredienserne er bl.a. dramatiske fortællinger fra Danmarks og Nordens historie i 1500-tallet, renæssancens videnskabelige verdensbillede, psykologisk indlevende fortællinger om kærlighed og begær, jalousi og had – og samtidig vores litteraturs måske mest indfølende naturskildringer. Først og sidst er ‘Kongens fald’ et sprogligt mesterværk, et mægtigt klangrum af sprogtoner i indbyrdes mod og samspil.

Der er ingen servering til dette arrangement, men du er velkommen til at medbringe vand, kaffe, te, frokost m.m.

Anders Østergaard er ekstern lektor i litteratur ved Københavns Universitet. Han underviser samtidig i gymnasiet og holder mange foredrag om ny og ældre litteratur på folkeuniversitetet rundt om i landet.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

Thomas Frank fortæller på baggrund af sine ekspeditioner om nordboernes eventyr i øst. Om deres utæmmelige rejselyst og de besværligheder, de under navnet Rus mødte på floderne til Konstantinopel og Bagdad. Hvad skulle der til for at nå så langt, og hvilke udfordringer stod de overfor? Ved floderne, som løb ud i Østersøen, mødte de lokalbefolkningen og med den en gammel og kendt bådebygningstradition. Dette møde åbnede flodvejen til østen for Nordboerne. Disse vilde mænd og kvinder, som kom sejlende fra vest, nåede ved hjælp fra lokale ud til egne i øst, der overgik deres vildeste fantasi og bragte de udvalgte rigdom og ære.
Thomas Frank spørger, om disse afgørende møder mellem mennesker er del af forklaringen på, at Rus med tiden blev navnet for alle de slaviske stammer. Kan det, vi nu ved om eventyret i øst, sige os noget nyt om vores forhistorie, og betyder det, at vi skal tænke lidt anderledes om os selv?

Thomas Frank er domprovst i Viborg. Han har i de senere år gennemført to ekspeditioner på de russiske floder i hhv. en moderne havkajak og en traditionelt bygget russisk flodbåd. Han har i 2018 skrevet bogen ”Min vej til vikingernes Byzans”.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog af samme titel fra 2021 fokuserer Flemming Friborg på nøgleaspekter af Gauguins liv og virke samt de mange myter, der endnu i dag definerer kunstneren.
Foredraget opridser kultur- og idéhistoriske hovedtemaer i perioden 1880-1900, som Gauguin bevidst eller ubevidst har forholdt sig til – herunder striden mellem tradition og fornyelse, den gamle verden overfor ny fremskridtsideologier, kolonialismens forviklinger og verdensudstillingerne som eksotisk teater.
Gauguins kantede forhold til impressionismen, til Danmark og til kunstnerkolleger læses op imod billedanalyser af en række af hans hovedværker.

Flemming Friborg

Flemming Friborg er mag.art. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet 1993. Han er p.t. ansat som post.doc. ved CBS, hvor han forsker i kunst og marked samt danske kunstmæcenater i det moderne. Direktør for Ny Carlsberg Glyptotek 2002-2017. Ekstern forskningslektor ved Institut for Kunst og Kulturstudier på Københavns Universitet 2017-2020.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

Lilian Munk Rösing vil i sit foredrag præsentere sin anmelderroste bog om Anna Ancher.
Det handler om at få sit eget rum. Og om at “lære at se”. Det handler om farver. Det handler om hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres.
Rösing betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den i hvis værker koloniens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud.

Folkeuniversitet serverer kaffe og te. Frokost skal du selv sørge for.

Lilian Munk Rösing

Lilian Munk Rösing er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Foruden mange artikler har hun skrevet syv bøger om litteratur, film, eksistens, etik, billedkunst, deriblandt Anna Anchers rum (2018). Hun kommer fra ordenes verden, men har de seneste år været optaget af at løfte blikket og “lære at se”.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.

I det 20. århundrede skete der store ændringer indenfor alle menneskets livsvilkår. Industrialiseringen og de to store verdenskrige var med til at ændre og forvandle alt det velkendte og trygge. I kunsten skinner alle disse forandringer tydeligt igennem, og som en seismograf synes kunsten at opfange de store forandringer. I musikken bliver der eksperimenteret med nye kompositionsteknikker, og musikkens grænse synes til stadighed at være i bevægelse. Hos komponister som Britten og Sjostakovitj høres ekkoer fra tidligere tiders musik, mens Ligeti, Pärt og Gorecki synes at afsøge nye musikalske udtryk.

Jan Mygind har studeret musikteori- og historie på Nordjyllands Musikkonservatorium. I dag er han ansat ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble. Jan Mygind har desuden en omfattende foredragsvirksomhed.