BEMÆRK: Foredraget starter klokken 19.00.

Et foredrag om det moderne Island og nogle af landets mange mysterier, bl.a. hvordan en befolkning på 375.900 mennesker, 402.000 får, 65.000 heste og en hel del fisk kan opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk.
Nogle kan sikkert huske, at islændingene for snart 20 år siden opkøbte markante virksomheder som Magasin du Nord, Illum, Hotel D’Angleterre, Sterling, Maersk Air, Scanvægt, FIH Erhvervsbank… Islandsk kontrollerede virksomheder havde i de gode tider ansat mere end 80.000 mennesker uden for landets grænser.

I 2008 gik de næsten statsbankerot, og hver eneste islænding kom til at hæfte for en svimlende gæld. Så gik det fremad, så kom Corona, så krig i Europa og deraf følgende uro i finanserne.
Hvad sker der dog i Island? Hænger det hele sammen med en usædvanlig arbejdsomhed og fleksibilitet eller måske med, at der også bor alfer, nisser, gnomer og andre små folk i Island?

Arr: Foreningen Norden i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet
Medlemmer af Foreningen Norden kan købe billetter til specialpris direkte hos Foreningen Norden.

Torben Rasmussen er litteraturhistoriker, tidl. direktør for Nordens hus i Reykjavik, tidl. rektor for Aarhus Kunstakademi og tidl. formand for Kunstrådet, Aarhus Kommune. Forfatter af Turen går til Island (Politikens Forlag) og Naturguide Island (s.m. Jon Feilberg). Ejer og driver rejsebureauet KulturRetur A/S (med Team Island), særligt med fokus på Island, men også arrangerer rejser til Færøerne, Grønland, Irland og Balkan – og pludselig andre steder…

Sundhedsudgifterne risikerer over tid at presse den samlede offentlige økonomi til et uholdbart niveau. De stigende udgifter til bl.a. nye behandlingsmuligheder er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen. For at sikre den bedste anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet er der i høj grad brug for at prioritere inden for sundhedsområdet.

Medicinrådet er et uafhængigt råd nedsat af Danske Regioner. Medicinrådet udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Det skal sikre den bedste og mest opdaterede behandling af landets patienter samtidig med, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Jørgen Schøler Kristensen er student fra første årgang på Viborg Amtsgymnasium, læge, speciallæge i intern medicin og hæmatologi, disputats 1993. Leder af hæmatologisk afd. i Århus, fra 2011 lægefaglig direktør i Horsens, fra 2018 til 2022 lægefaglig direktør på Århus Universitetshospital hvorefter pensioneret. Kort periode som konstitueret sundhedsdirektør i Region Midtjylland. Formand for Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin RADS i nogle år og siden 2017 en af to formænd i Medicinrådet.
Nu aktiv pensionist efter 40 år i sundhedsvæsenet.

Camilla Nybo Holmberg er uddannet i Medicin med Industriel Specialisering (cand.scient.med) med speciale i sundhedsøkonomi og arbejder som sundhedsøkonom i Medicinrådet. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi.

Kvantefysikken er for mange både fascinerede og utilnærmelig – fascinerende fordi dens fænomener strækker sig ud over det, vores sædvanlige erfaringsbaserede begreber og intuition kan rumme, og samtidig utilnærmelig fordi den kun til fulde lader sig beskrive med kvantemekanikkens abstrakte matematiske sprog. Men det skal ikke afholde os fra at prøve, og dette foredrags fokus vil være på at udfolde nogle af kvantefysikkens centrale fænomener og give en indsigt i den mikroskopiske verden af tilfældigheder, som de udspiller sig i.

Kvantemekanikken vendte op og ned på det naturvidenskabelige verdensbillede, ikke mindst i kraft af den fundamentale rolle den gængse fortolkning af teorien tilskriver sandsynligheder samt afkaldet på en underliggende årsag-virkningssammenhæng. Samtidig kan der være sammenhænge mellem kvantefysikkens tilfældige begivenheder, der er stærkere end hvad nogen klassisk fysisk teori tillader. Det kan synes paradoksalt, men i sidste ende er det empirien der har det sidste ord, og kvantemekanikkens forudsigelser er til dato uantastede.

Foredraget vil præsentere og diskutere ovenstående emner gennem en kombination af greb tilbage i den tidlige kvantemekaniks tankeeksperimenter og koblinger til den moderne forsknings eksperimentelle udforskning af kvantefysikkens fænomener.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te.

Ulrich Hoff er ph.d i kvantefysik og har gennem en årrække arbejdet som forsker ved Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også indtil for nylig var en del af styregruppen for grundforskningscentret Center for Macroscopic Quantum States.
Han arbejder nu som Quantum Engagement Specialist i startup-virksomheden Kvantify, der udvikler kvantealgoritmiske løsninger til de allerhårdeste beregningsproblemer.
Ulrich Hoff er en ivrig videnskabsformidler, både som foredragsholder, populærvidenskabelig skribent og medforfatter til en række naturvidenskabeligt inspirerede børnebøger og grafiske romaner.

Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, der har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er nøjagtig sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat.

Arrangør: Viborg Højskoleforening i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.

I sin nye bog I skyggen af Rusland følger Vibe Termansen historien fra Molotov-Ribbentrop-pagten i august 1939 til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, med udgangspunkt i de folk, der gang på gang er blevet malet til støv, alene fordi de tilfældigvis bor i imperiernes skygge.

Vibe Termansen er østeuropahistoriker fra Københavns Universitet. Hun har fulgt regionen i mere end 20 år og undervejs været journalist og redaktør på Weekendavisen, EU-senioranalytiker og arbejdet på Den Danske Ambassade i Warszawa. Forfatter til blandt andet Kampen om Centraleuropa, Gads Forlag 2019.

Foto: Simon Klein-Knudsen

Vi bruger omkring en tredjedel af vores liv på at sove, hvilket svarer til omkring 27 år i alt. Men hvorfor sover vi egentlig, og er det overhovedet så vigtigt?
Få en dybere forståelse af din søvn og døgnrytmer og hør mere om, hvordan man giver nattesøvnen de bedste betingelser.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te

Ali Amidi er lektor i Neurovidenskabelig Psykologi ved Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i betydningen af søvn og døgnrytmer for vores mentale og fysiske helbred.

Med omvæltningerne i Egypten og Tunesien i 2011 håbede mange, at Mellemøsten ville udvikle fred, demokrati og stabilitet. Det skete ikke. Hvad gik galt, hvilke konflikter udviklede sig, og er de stadig de samme?
Efterhånden begyndte arabiske stater at indgå såkaldte Abrahamaftaler med Israel, altså fulde diplomatiske forbindelser. I det tidlige efterår i 2023 tydede noget på aftale mellem Saudi-Arabien og Israel.
Men så gennemførte Hamas et brutalt angreb på Israel, der udløste en voldsom krig i Gaza og skabte nye store spændinger overalt i Mellemøsten. Hvad er sammenhængen mellem palæstinensernes situation og konflikterne i Mellemøsten og resten af verden?

Arrangør: Biblioteket i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet

Klik her for at købe billet på Bibliotekets hjemmeside
Billet 100 kr.

DIIS KBH

Lars Erslev Andersen er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Hans primære forskningsområder omfatter bl.a. teorier om verdensorden,  national identitet og geopolitik. Herunder USA’s sikkerhedspolitik og politik i mellemøsten, politiske udviklinger i Den Persiske Golf, Libanon og Palæstinakonflikten. Han er forfatter til en række bøger og artikler – bl.a. Oprør og alliancer, Mellemøsten efter det arabiske forår (2021)

Foredraget tager udgangspunkt i den kolossale succes, som islandsk litteratur i disse år oplever både i Norden og ude i den endnu større verden. Man kan bare nævne forfattere som Sjón og Jón Kalman Stefánsson, eller Auður Ava Ólafsdóttir, som i 2018 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen AR og nu senest er bogaktuel på dansk med EDEN, oversat af Erik Skyum-Nielsen, som i løbet af 2023 desuden har fordansket digte og noveller af den sprogkræsne stilist Gyrðir Elíasson, prisvinderen fra 2011.

Hvori består, må man spørge, det særligt islandske? Hvordan adskiller nyere islandske romaner og digte sig fra anden litteratur? Kan succesen have sin forklaring i, at de moderne islandske forfattere lægger særlig vægt på at forbinde og forene forskellige verdener og forskellige fortællemåder? Og hvilken rolle spiller saga- og edda-traditionen? Med afsæt i spørgsmål som disse vil arrangementet tilstræbe at formidle den gode læseoplevelse og give tilhørerne inspiration til at læse (endnu mere) islandsk litteratur.

Arrangør: Biblioteket og Foreningen Norden i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet

Klik her for at købe billet på Bibliotekets hjemmeside
Billet: 100 kr

Erik Skyum-Nielsen er mag. art. i nordisk litteratur 1974 fra Københavns Universitet. Fra 1974 til 1978 dansk lektor ved Islands Universitet. Siden 1978 fast litteraturkritiker ved dagbladet Information. 2003-2023 lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. 2005-2010 provst ved Regensen.
Erik Skyum-Nielsen har siden 1980 oversat næsten hundrede litterære værker fra islandsk og færøsk, og desuden udgivet en lang række litteraturkritiske bøger, bl.a. Ud af skyggerne, kvindernes litteraturkanon (2023).

Nogle benytter rigsdansk, andre dialekt. Nogle taler ghettodansk, andre gammeldansk. Nogle har accent, andre ikke. Nogle bruger bandeord, andre slang, og en tredje får sagt meget med få ord. Vores talte sprog er tæt forbundet med, hvem vi er – både som individ og som fællesskab. Men vores forskellige måder at tale dansk på bidrager også til misforståelser, fordomme og kritik.
Foredragets sigte er at få dig til at være glad for at tale, som du taler. Og vi skal lytte til en hel masse af Danmarks stolte stemmer.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te

Michael Ejstrup er foredragsholder, forfatter og sprogforsker med en ph.d. i sprogvidenskab fra Syddansk og Lunds Universitet. Han har holdt foredrag de sidste 20 år og forfattet en række bøger om sprog og retorik. Han er ofte anvendt som sprogekspert i medierne og deltager hyppigt i debatter, hvor han kommenterer sproglige og kulturelle spørgsmål.

Tag med kunstkritiker og forfatter Lisbeth Bonde på bustur til Herning. Vi skal besøge HEART Museum og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts museum.
I bussen vil Lisbeth Bonde give en bred introduktion til dansk samtidskunst i 2020’erne. Hvor står den nu? Hvilke temaer interesserer kunstnerne i denne epoke, som er præget af klimakrise, identitetspolitk og krig i Europa? Hvordan udtrykker kunstnerne sig?
Bliv klogere på den aktuelle gruppeudstilling på HEART: “Teknokroppen” med Arvida Byström og en række kunstnere, der undersøger kroppen i et udvidet digitalt og teknologisk felt.
I bussen vil Lisbeth Bonde også introducere Carl-Henning Pedersens & Else Alfelts kunst.

Pris 500 kr. inkluderer kaffe, sandwich og entre til de to museer.

09.30: Afgang med bus fra Golf Hotel
10.30: Ankomst til Heart Museum
10.30-12.00: Egen tid på Heart Museum
12.00-13.00: Fælles frokost
13.00: Fælles afgang til Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
14.30: Afgang tilbage til Viborg
15.30: Fremme i Viborg

Lisbeth Bonde er cand. mag. I dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad, Bo Bedre og kunsten.nu. Tidligere kunstredaktør ved Information og kunstkritiker ved Weekendavisen. Foredragsholder og forfatter til artikler og kunstkataloger og en lang række bøger om kunst. I 2024 udgiver hun bogen Fugløsk om den færøske kunstner Edward Fuglø.

Foto: Thomas Dahl

2024 kan meget vel blive et skæbneår i amerikansk politik. Op gennem amerikansk historie har USA været betragtet som et særdeles stabilt forfatningsbaseret demokrati. Den opfattelse har gradvist ændret sig de seneste par år. Nok er USA fortsat verdens førende supermagt, og den amerikanske økonomi fortsat et lokomotiv for verdensøkonomien, men på begge politiske fløje kan man nu finde en udbredt opfattelse af, at den politiske polarisering mellem de to store partier – demokrater og republikanere – har nået et niveau, hvor det er sværere for mange at bevare tilliden til demokratiets bærende institutioner. Samtidig vinder konspirationsteorier og autoritære ideer frem i en del af den amerikanske befolkning, hvilket har gjort det endnu sværere at holde sammen på nationen. Nogle taler ligefrem om, at USA befinder sig i en ”kold borgerkrig”.
Mange havde håbet, at feberkurven var knækket efter ”Stormen på Kongressen”, den 6. januar 2021. Det skete ikke. Nu ser mange amerikanere i stedet med en blanding af håb og frygt frem mod præsidentvalg og kongresvalg i november 2024. Mange amerikanere udtrykker en længsel efter et mere forsonligt klima – mere ”normale” tilstande – men hvad vil det kræve? I sit foredrag analyserer Niels Bjerre-Poulsen med udgangspunkt i den aktuelle politiske situation i USA, nogle af de faktorer, som til mange iagttageres overraskelse har svækket det amerikanske demokrati.

Arrangør: Biblioteket i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet

Klik her for at købe billet på Bibliotekets hjemmeside
Pris: 100 kr.

Niels Bjerre-Poulsen er Cand. mag. i Historie og Amerikanske Studier fra Københavns Universitet, og Ph.d. i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara. Han er ansat som lektor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, og er forfatter til en lang række bøger og artikler om amerikansk historie, politik og samfundsforhold i USA. I mere end 25 år har Niels Bjerre-Poulsen også hyppigt kommenteret disse emner i de danske medier. Han skriver nu på et større værk om USA’s præsidenter og nationens politiske historie.

1. Orientering om Viborg Folkeuniversitets virksomhed i 2023
2. Fremlæggelse af regnskab for 2023
3. Valg af 4 medlemmer til bestyrelsen. På valg er Hanne Munk, Kirsten Mougaard, Lis Hansen og Bente Noe
4. Evt valg af suppleanter
5. Eventuelt

Skal Viborg Kommune være en nyhedsørken med et sovende demokrati? — Du bestemmer!
De danske journalistiske medier er voldsomt pressede. Tech-giganterne og de statsfinansierede DR og TV2 kanaler er så hårde konkurrenter, at de danske mediehuse lider økonomisk. Sparerunder har ramt journalistiske arbejdspladser i hele landet, og reelt betyder det, at vores demokratiske fundament er voldsomt truet.
Der findes allerede nu nyhedsørkener i Danmark. Hele kommuner har ikke reel journalistisk dækning fra seriøse medier, der 24-7 følger stort og småt i kommunerne. Vesthimmerland, Skanderborg, Norddjurs og Syddjurs er eksempler på sådanne kommuner.
Viborg har endnu et stærkt mediehus, som forsøger at skabe sig en fremtid på betalt digitalt indhold. Det er borgernes bedste forsikring at betale for et abonnement. Spørgsmålet er, om borgerne i Viborg Kommune er klar over det, før det er for sent.
Når din journalist er fyret, kommer hun aldrig igen.

Folkeuniversitetet serverer en forfriskning i pausen

Lars Norup tidligere chefredaktør, uddannet journalist i 1981 fra Danmarks Journalisthøjskole. Han var ansat fire år på Skive Folkeblad, inden han kom til Viborg Stifts Folkeblad. Her var han i 38 år – heraf de 23 som chefredaktør.
Som 67-årig valgte Lars Norup at gå på pension 28. februar 2024.

Kan vi dyrke proteiner nok til mad og foder i Danmark? I dag importerer vi sojabønner som proteinkilde til både fødevare- og foderfremstilling, men vi har behov for at øge selvforsyningen i Danmark og Europa. Besøget på Foulum vil omhandle de klima- og miljømæssige gevinster ved en øget lokal produktion af plantebaseret protein. Vi besøger bioraffinaderiet, hvor forskerne arbejder på at udvinde proteiner og andre biologiske byggesten af græs, så de kan spises af mennesker eller indgå i foder til grise eller fjerkræ. I marken ser vi på, hvordan bæredygtig græsbiomasse produceres ved at øge diversiteten af plantearter i græsmarken, og vi ser på forsøg med bælgfrugter til human konsum –herunder om det er muligt at dyrke sojabønner i Danmark.
Arrangementet vil bestå af oplæg, en kort pause med en sandwich og vand, og en gåtur udenfor (husk passende tøj + fodtøj).

Dette arrangement indgår som en del af den landsdækkende Folkeuniversiteternes dag.

Lene Stødkilde-Jørgensen er Ph.d. og lektor i bioraffinering og foderfremstilling og har som forsker ved institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab gennem en årrække arbejdet med alternative proteinkilder.

Jim Rasmussen er Ph.d. i kulstof- og kvælstofkredsløb i græsmarker og har gennem en årrække arbejdet med bælgplanter både direkte til human konsum og til foder og bioraffinering. Forsker ved Institut for Agroøkologi.

Mennesker husker i billeder, og vores visuelle hukommelse er nærmest uendelig. Gennem årene har vi set millioner af billeder – og så er der alligevel nogle af dem, der bliver hængende og bliver en del af vores eksistentielle beredskab. Dem kalder vi ikoner, og en meget stor del af dem er fotografier.

Aftenens foredragsholder, Gunner Byskov, vil præsentere 21 af disse ikoniske fotografier, som stammer fra 1840 og frem til vores årtusinde. Han vil fokusere både på fotograferne, på de fotografiske kvaliteter og ikke mindst på den historie, der netop gør dem til noget særligt. Sidst men ikke mindst vil Gunner Byskov pille ved grundfæstede myter om nogle af de kendte fotografer – og de historier er ikke de ringeste! Så mød Robert Fenton, Nadar, Jacob A. Riis, Karsh, Capa, Lee Miller, Avedon, Annie Leibowitz – og alle de andre!

Der vil blive tid til at se sig lidt omkring på Media College Denmark. Også dér er der mange gode historier.

Gunner Byskov er cand.mag. og har undervist på forskellige fotografuddannelser, bl.a. Media College Denmark i Viborg. Han har skrevet adskillige artikler om fotografiske emner. Han har udgivet bogen ”Marinus -karikaturtegner med kamera” (2007) og kurateret udstillingen af samme navn på Nordjyllands Kunstmuseum, Museet for Fotokunst i Odense, Museum Ludwig i Köln og Det danske Hus i Paris. Pt. er han fagansvarlig for fotografisk teknik på lex.dk og forelæser om fotografiets historie m.m.

Foto: Syrine

Udlændinge forbløffes over, at man kan se ubemandede boder med friske jordbær, asparges og kartofler
og en lille cigarkasse med byttepenge langs vore landeveje. Men danskerne er verdensmestre i tillid, og dette særligt danske kan være vores x-faktor: Vi stoler på, at de fleste andre mennesker ikke vil snyde os, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker.
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det smart, at vi er så tillidsfulde, for det kan gøre os både rigere og endnu mere lykkelige. Det er dit liv set i en samfundsmæssig sammenhæng.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te i pausen.

Gert Thinggaard Svendsen er professor i offentlig politik og har en ph.d.-grad i økonomi samt en kandidatgrad i politologi. Han er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og underviser på bachelor- og kandidatniveauet og i ph.d.-kurser. Han forsker desuden i social kapital, hvor han er formand for projektet SoCap, der bl.a. er finansieret af Verdensbanken med henblik på at bekæmpe fattigdom i ulande.

Angst er et komplekst fænomen, der er blevet fortolket på mange måder gennem historien. I dag opfattes angst som noget sygeligt, når den melder sig uden, at der er reel fare på færde. Angst regnes for ét af de mest dominerende ”mentale sundhedsproblemer” på globalt plan.
I dette foredrag vil Markus Floris Christensen vise, hvordan angst kan forstås som et menneskeligt grundvilkår, der ligger til grund for selverkendelse og digterisk skabelse fremfor som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier Det vil han gøre ved at give eksempler fra litteraturens og filosofiens historie. Når vi går til litteraturen og filosofien, får vi nogle andre svar på, hvordan angst skal forstås, end vi gør, når vi spørger en læge. Angsten bliver en eksistentiel og organisk formkraft fremfor en psykisk og diagnostisk sygdom.
Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten er givet og giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.

Arrangør: Biblioteket i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.
Køb billetter på Bibliotekets hjemmeside
Pris 95 kr

Markus Floris Christensen, forfatter og ph.d. i skandinavisk litteratur. Har skrevet afhandling om angst i moderne skandinavisk litteratur, medredigeret antologien Angst i dansk litteratur (2023) og udgivet bogen Angstens gave (2023).

Foto: Lasse Dearman