I efteråret ’24 startede vi gennemgangen af fotohistoriens mest ikoniske billeder – men vi blev jo slet ikke færdige. OK, måske bliver vi aldrig helt færdige, for dels kommer der hele tiden nye til, og dels er vores historie og erindring tæt forbundet med et utal af fotografier. Men der er stadig nogle billeder, der i særlig grad skiller sig ud, og dem skal vi se nogle flere af, når vi mødes til Ikoniske fotografier, 2. del.
De skiller sig ud, fordi de rummer nogle ganske særlige fotografiske kvaliteter og nogle ganske særlige historier, og de er på den måde med til at definere vores oplevelse af den tid, vi lever i – og af den tid, der er gået forud.
Det vil blive både underholdende og bevægende, og jeg glæder mig til at møde gengangere fra den første gennemgang. Og jeg håber, der kommer mange nye til, der vil være med til at dykke ned i alle de fascinerende historier, der gemmer sig i de fotografier, vi her har valgt at kalde ikoniske.

Gunner Byskov er cand.mag. og har undervist på forskellige fotografuddannelser, bl.a. Media College Denmark i Viborg. Han har skrevet adskillige artikler om fotografiske emner. Han har udgivet bogen ”Marinus -karikaturtegner med kamera” (2007) og kurateret udstillingen af samme navn på Nordjyllands Kunstmuseum, Museet for Fotokunst i Odense, Museum Ludwig i Köln og Det danske Hus i Paris. Pt. er han fagansvarlig for fotografisk teknik på lex.dk og forelæser om fotografiets historie m.m.

Foto: Syrine

De fleste ved, at svensk og norsk er søstersprog til dansk. Tysk og engelsk er en slags kusiner, men vores sprog har også fjernere slægtninge over hele kloden – vi er en lille del af den store indoeuropæiske sprogfamilie.
Med udgangspunkt i moderne dansk, som vi går rundt og snakker det med hinanden, spoler vi tiden tilbage og sætter dansk ind i en større sproghistorisk sammenhæng. Hvordan er dansk blevet til? Hvornår kom det til Danmark? Hvor kom det fra? Og hvor langt tilbage går det danske sprogs historie?
Undervejs kommer vi forbi gamle stadier af dansk og andre sprog, og vi taler om, hvad det betyder, at nogle sprog er beslægtede med hinanden, men ikke med andre. Vi kommer også til at høre lidt om, hvad forhistorisk dna og arkæologi kan fortælle os om vores sprogs historie.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te i pausen.

Rasmus Gudmundsen Bjørn er sprogforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Han modtog sin Ph.D. i arkæo-lingvistik ved Max Planck-Instituttet for Menneskets Historie og Universitet i Jena i maj 2024. Med speciale i trianguleringen af sproghistorie, genetik og arkæologi arbejder han dedikeret tværfagligt og har bidraget til udforskningen af bronzealderens dynamikker, herunder domesticeringen og spredningen af tamhesten.

Bæredygtig udvikling af landdistrikterne er afhængig af de forestillinger, vi som samfund har omkring fremtidens landdistrikter. Det er ud fra vores forestillinger om fremtiden, at vi træffer store og små beslutninger i det daglige.
I takt med at landbruget har mistet økonomisk og kulturel betydning både nationalt og lokalt, har landdistrikterne i den kollektive bevidsthed gradvist ændret karakter fra at være et vigtigt fundament i vores samfund til at være en række problemstillinger, der skal håndteres. Og netop disse overbevisninger er med til at forme, hvad vi er i stand til at forestille os om landdistrikternes fremtid.
Kriser og katastrofer er dog som en fremkaldervæske med til vise et billede af en gensidig afhængighed mellem land og by som samfund. Derfor er det vigtigt at få øjnene op for betydningen af landdistrikterne og deres fremtid, ikke kun for at undgå at kløfterne mellem land og by bliver uoverstigelige, men simpelthen fordi vi som samfund ikke har råd til andet.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te i pausen.

Egon Bjørnshave Noe er professor i rural sociologi og har siden 2016 været leder af Center for Landdistriktsforskning. Her forsker han sammen med sine kolleger i, hvad det gode liv på landet er, og hvilke faktorer der har betydning for, at det kan skabes og vedligeholdes. Forskningen fokuserer bl.a. på finansieringsmulighedernes betydning for udviklingen landdistrikterne, og hvordan den voksende sociale ulighed, herunder sundhedsudfordringerne, i stigende grad er knyttet til en center-periferi dimension.

Er alle mordere psykopater? Er alle psykopater mordere?,
Med baggrund i mange års studier fortæller kriminalpsykolog Charlotte Kappel om, hvad der skaber en psykopat eller en sociopat, og hvordan man kan spotte en. Kappel fortæller også om de brist, som gør, at psykopater kan begå nogle af de mest bestialske kriminelle handlinger, vi har set i Danmark.
Med foredraget får du mere at vide om psykopati og de forskellige typer psykopater, der findes. De er nemlig ikke ens. Der er forskel på mænd, kvinder, chefer og kollegaer. Ikke alle er det for fuld udblæsning, men har psykopatiske træk, og nogle bliver kaldt psykopater, men er det egentlig slet ikke.
Du hører også om, hvad der skaber en psykopat, og hvor grænsen går mellem en psykopat og et ubehageligt bekendtskab.

Arrangør: Biblioteket i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.
Klik her for at købe billet på Bibliotekets hjemmeside
Pris: 100 kr.

Charlotte Kappel er cand.psych. fra Københavns Universitet og ph.d. i forensic psychology fra Liverpool Universitet. Hun har specialiseret sig i psykopati, brandstiftelse, profilering samt geografisk gerningsmandsprofilering. Charlotte Kappels ekspertviden bliver ofte brugt i nyhedsmedier og forskellige tv-dokumentarer, som fx ‘Når mænd slår kvinder ihjel’ på DR.

Den livsvigtige filosofi
Man siger, at al filosofi har sit udspring i en undren, ikke over det usædvanlige, men over det selvfølgelige i livet. Det betyder, at filosofien i kraft af sin spørgen nedtoner at forklare, HVAD noget er, til fordel for ophøjelsen af en mere omfattende forståelse af selve det, AT noget overhovedet er i livet.
Selve det, at livet findes, er og bliver en gåde, som mennesket hensættes i dyb undren over, og som mennesket selv bliver omfattet af.
Gennem nedslag i filosofiens historie vil Peter Aabo Sørensen belyse dette nærmere.

Dette arrangement er det første af to i foråret 2025.
Det næste – som har titlen ‘At tænke er at takke’ – finder sted den 9. april samme tid og sted.

Bemærk: billet á 400 kr. giver adgang til begge arrangementer.

Peter Aaboe Sørensen er undervisningsadjunkt ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet og har tidligere været højskolelærer på Testrup Højskole. Derudover sidder han i Forlaget Klims udgivergruppe vedrørende Løgstrup Biblioteket.

Sjældent har diskussionen om Grønlands fremtid, Grønland plads i det danske kongerige og Grønlands forhold til resten af verden været så omdiskuteret. Selvstændighedstrangen i Grønland er markant og udtrykkes med stadig flere aspekter og nuancer. I USA arbejder præsident Trump med planer om “ejerskab og kontrol” over Grønland, og i Danmark må vi alle fundere over, hvilken relation til Grønland vi selv ønsker os for fremtiden. Grønland udgør 98 procent af kongerigets areal; Grønland og Danmark har hængt sammen i århundreder, men grønlændere og danskere har ikke samme opfattelse af vores relations karakter og historie og måske heller ikke af fremtiden.

Journalist og forfatter Martin Breum følger udviklingen i Arktis og rigsfællesskabet tæt. Med dette foredrag giver han et opdateret indblik i den aktuelle situation. Du får et skarpt indblik i de mest påtrængende elementer i trekantsdramaet. Du vil høre om Danmarks, Grønlands og USAs mest kontante interesser, om mulige fremtidsscenarier og om det historiske bagtæppe — og der vil være god tid til spørgsmål og debat.

Arrangement i samarbejde med Viborg bibliotek. Billetpris 100 kr.
Køb billet på bibliotekets hjemmeside

Martin Breum er journalist og forfatter og hører til landets førende iagttagere af udviklingen i Arktis og i rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Han har bl.a. udgivet ‘Når isen forsvinder’ Gyldendal 2013, ‘Hvis Grønland river sig løs’ Gyldendal 2018 og ‘Grønland og den amerikanske forbindelse, 2021 – samt engelske udgaver i USA/Canada. Han har desuden produceret tv-dokumentarserien ‘Rigsfællesskabets historie’, 2016.
Martin Breum er tidligere vært på Deadline på DR2, Vicedirektør i International Media Support og politisk reporter på TV-avisen.

Den livsvigtige filosofi
Man siger, at al filosofi har sit udspring i en undren, ikke over det usædvanlige, men over det selvfølgelige i livet. Det betyder, at filosofien i kraft af sin spørgen nedtoner at forklare, HVAD noget er, til fordel for ophøjelsen af en mere omfattende forståelse af selve det, AT noget overhovedet er i livet.
Selve det, at livet findes, er og bliver en gåde, som mennesket hensættes i dyb undren over, og som mennesket selv bliver omfattet af.
Gennem nedslag i filosofiens historie vil Peter Aabo Sørensen belyse dette nærmere.

Dette arrangement er det andet af to i foråret 2025.
Køb samlet billet til begge arrangementer her.

Peter Aaboe Sørensen er undervisningsadjunkt ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet og har tidligere været højskolelærer på Testrup Højskole. Derudover sidder han i Forlaget Klims udgivergruppe vedrørende Løgstrup Biblioteket.

Lær nogle blomsternavne at kende, og lær at artsbestemme planter ved hjælp af farveflora og diverse apps. Bliv bedre til selv at vurdere, om et naturområde har en lav eller høj biodiversitet. Kurset henvender sig til jer, der ikke har det store kendskab til planteverdenen, men gerne vil lære mere.
Kurset består af en aften med teori og en aften med botanikekskursion. Teoriholdets deltagere fordeles på efterfølgende to ekskursioner, der løber af stablen den 5. maj og den 15. maj. Her skal vi ud i naturen i gummistøvler eller vandrefodtøj.  Dato og mødested aftales på første mødegang.

På teoridelen den første aften vil vi kort gennemgå planterigets systematik. Vi vil se på kendetegn for nogle af de almindeligste plantefamilier, og vi vil lære de forskellige dele af en plante at kende. Vi prøver at bruge en farveflora, og vi vil blive introduceret til apps til artsbestemmelse af planter.

På ekskursionen vil vi besøge et eller to naturområder og bestemme navne på nogle af de planter, som vi finder. Vi skal prøve at vurdere om området har en høj eller lav biodiversitet. (Kørsel i egne biler).

Elin Ruby Maagaard er uddannet cand. scient. i biologi. Hun har i mange år undervist i Biologi og plantedyrkning på Asmildkloster Landbrugsskole.

Maleren Martinus Rørbye stillede en sommerdag i 1830 sit staffeli op i Sct. Mathias Gade for at indfange stemningen på en travl torvedag. St. St. Blicher skildrer det brogede folkeliv på Nytorv i Snapstingsdagene i 1790erne. I sine erindringer genkalder Jeppe Aakjær sig forholdene som indsat i Viborg Arrest. Ida Jessen lader sine læsere af bogen ’Kaptajnen og Ann Barbara’ få indblik i de menneskelige tragedier i Viborgs gamle Tugt- og Manufakturhus ved Søndersø. I Sct. Mogens Gade er det Peter Seeberg, der beklager ‘Bagerens død’, mens Johannes V. Jensen giver et finurligt portræt af lærerparret Ingeborg og H. Chr. C. Mortensen, der underviste unge Jensen, da han gik i Katedralskolen på Gammeltorv.
På turen rundt i byen fortæller Henning Ringgaard Lauridsen om en lang række fortræffelige kunstnere, der i deres værker har haft Viborgs historie som inspiration, eller byen indlejret i deres erindringer.

Henning Ringgaard Lauridsen, cand.mag. i historie og dansk fra Aarhus Universitet.
Fra 1983 leder af Viborg lokalhistoriske Arkiv, og 1993–2014 leder af Viborg Museum. Bog- og tidsskriftsredaktør og forfatter til talrige bøger og artikler med emner inden for industri- og byhistorie, kultur, foreningsliv og samfundsforhold.

1. Orientering om Viborg Folkeuniversitets virksomhed i 2024
2. Fremlæggelse af regnskab for 2024
3. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. På valg er Erik Bach Andersen, Peter Thomsen og Jess Villadsen.
4. Evt. valg af suppleanter
5. Eventuelt