I Gader trådt med sømslagne Sko
Beskrivelse
Maleren Martinus Rørbye stillede en sommerdag i 1830 sit staffeli op i Sct. Mathias Gade for at indfange stemningen på en travl torvedag. St. St. Blicher skildrer det brogede folkeliv
Beskrivelse
Maleren Martinus Rørbye stillede en sommerdag i 1830 sit staffeli op i Sct. Mathias Gade for at indfange stemningen på en travl torvedag. St. St. Blicher skildrer det brogede folkeliv på Nytorv i Snapstingsdagene i 1790erne. I sine erindringer genkalder Jeppe Aakjær sig forholdene som indsat i Viborg Arrest. Ida Jessen lader sine læsere af bogen ’Kaptajnen og Ann Barbara’ få indblik i de menneskelige tragedier i Viborgs gamle Tugt- og Manufakturhus ved Søndersø. I Sct. Mogens Gade er det Peter Seeberg, der beklager ‘Bagerens død’, mens Johannes V. Jensen giver et finurligt portræt af lærerparret Ingeborg og H. Chr. C. Mortensen, der underviste unge Jensen, da han gik i Katedralskolen på Gammeltorv.
På turen rundt i byen fortæller Henning Ringgaard Lauridsen om en lang række fortræffelige kunstnere, der i deres værker har haft Viborgs historie som inspiration, eller byen indlejret i deres erindringer.
Henning Ringgaard Lauridsen, cand.mag. i historie og dansk fra Aarhus Universitet.
Fra 1983 leder af Viborg lokalhistoriske Arkiv, og 1993–2014 leder af Viborg Museum. Bog- og tidsskriftsredaktør og forfatter til talrige bøger og artikler med emner inden for industri- og byhistorie, kultur, foreningsliv og samfundsforhold.
Tid
Mandag 19/5 kl. 19:00 - 20:30
Sted
Gammeltorv foran Domkirken