Dansk sprog i 6000 år

man03feb19:30man21:15Dansk sprog i 6000 årVores sprogs historie og familie

Beskrivelse

De fleste ved, at svensk og norsk er søstersprog til dansk. Tysk og engelsk er en slags kusiner, men vores sprog har også fjernere slægtninge over hele kloden – vi er en lille del af den store indoeuropæiske sprogfamilie.
Med udgangspunkt i moderne dansk, som vi går rundt og snakker det med hinanden, spoler vi tiden tilbage og sætter dansk ind i en større sproghistorisk sammenhæng. Hvordan er dansk blevet til? Hvornår kom det til Danmark? Hvor kom det fra? Og hvor langt tilbage går det danske sprogs historie?
Undervejs kommer vi forbi gamle stadier af dansk og andre sprog, og vi taler om, hvad det betyder, at nogle sprog er beslægtede med hinanden, men ikke med andre. Vi kommer også til at høre lidt om, hvad forhistorisk dna og arkæologi kan fortælle os om vores sprogs historie.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te i pausen.

Rasmus Gudmundsen Bjørn er sprogforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Han modtog sin Ph.D. i arkæo-lingvistik ved Max Planck-Instituttet for Menneskets Historie og Universitet i Jena i maj 2024. Med speciale i trianguleringen af sproghistorie, genetik og arkæologi arbejder han dedikeret tværfagligt og har bidraget til udforskningen af bronzealderens dynamikker, herunder domesticeringen og spredningen af tamhesten.

Køb billet

Pris kr.150,00

Hvor mange billetter? -1 +

Pris i alt kr.150,00