Prioritering i sundhedsvæsnet
Beskrivelse
Sundhedsudgifterne risikerer over tid at presse den samlede offentlige økonomi til et uholdbart niveau. De stigende udgifter til bl.a. nye behandlingsmuligheder er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen. For at
Beskrivelse
Sundhedsudgifterne risikerer over tid at presse den samlede offentlige økonomi til et uholdbart niveau. De stigende udgifter til bl.a. nye behandlingsmuligheder er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen. For at sikre den bedste anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet er der i høj grad brug for at prioritere inden for sundhedsområdet.
Medicinrådet er et uafhængigt råd nedsat af Danske Regioner. Medicinrådet udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Det skal sikre den bedste og mest opdaterede behandling af landets patienter samtidig med, at vi får mest mulig sundhed for pengene.
Jørgen Schøler Kristensen er student fra første årgang på Viborg Amtsgymnasium, læge, speciallæge i intern medicin og hæmatologi, disputats 1993. Leder af hæmatologisk afd. i Århus, fra 2011 lægefaglig direktør i Horsens, fra 2018 til 2022 lægefaglig direktør på Århus Universitetshospital hvorefter pensioneret. Kort periode som konstitueret sundhedsdirektør i Region Midtjylland. Formand for Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin RADS i nogle år og siden 2017 en af to formænd i Medicinrådet.
Nu aktiv pensionist efter 40 år i sundhedsvæsenet.
Camilla Nybo Holmberg er uddannet i Medicin med Industriel Specialisering (cand.scient.med) med speciale i sundhedsøkonomi og arbejder som sundhedsøkonom i Medicinrådet. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi.
Tid
Mandag 22/1 kl. 19:30 - 21:15
Sted
Viborg Gymnasium
Skaldehøjvej 12