Angstens gave
Er afholdttir22okt19:00tir21:00Angstens gaveAngsten i litteraturen og filosofien
Beskrivelse
Angst er et komplekst fænomen, der er blevet fortolket på mange måder gennem historien. I dag opfattes angst som noget sygeligt, når den melder sig uden, at der er reel
Beskrivelse
Angst er et komplekst fænomen, der er blevet fortolket på mange måder gennem historien. I dag opfattes angst som noget sygeligt, når den melder sig uden, at der er reel fare på færde. Angst regnes for ét af de mest dominerende ”mentale sundhedsproblemer” på globalt plan.
I dette foredrag vil Markus Floris Christensen vise, hvordan angst kan forstås som et menneskeligt grundvilkår, der ligger til grund for selverkendelse og digterisk skabelse fremfor som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier Det vil han gøre ved at give eksempler fra litteraturens og filosofiens historie. Når vi går til litteraturen og filosofien, får vi nogle andre svar på, hvordan angst skal forstås, end vi gør, når vi spørger en læge. Angsten bliver en eksistentiel og organisk formkraft fremfor en psykisk og diagnostisk sygdom.
Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten er givet og giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.
Arrangør: Biblioteket i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.
Køb billetter på Bibliotekets hjemmeside
Pris 95 kr
Markus Floris Christensen, forfatter og ph.d. i skandinavisk litteratur. Har skrevet afhandling om angst i moderne skandinavisk litteratur, medredigeret antologien Angst i dansk litteratur (2023) og udgivet bogen Angstens gave (2023).
Foto: Lasse Dearman
Tid
Tirsdag 22/10 kl. 19:00 - 21:00