Populisme
man08sep19:3021:15PopulismeVi har lyst til at ignorere dem, men vi bliver nødt til at lytte
Beskrivelse
Nogle ser populismen som en trussel mod demokratiet og en forløber for diktatur, mens andre betragter den som en reaktion på samfundsmæssige problemer og en kraft, der kan revitalisere det
Beskrivelse
Nogle ser populismen som en trussel mod demokratiet og en forløber for diktatur, mens andre betragter den som en reaktion på samfundsmæssige problemer og en kraft, der kan revitalisere det politiske system.
Foredraget tager udgangspunkt i Tænkepause-bogen om populisme og fokuserer på populisme som et globalt fænomen med historiske rødder. Med enkle løsninger på komplekse problemer forfører populister de mennesker, de ønsker at repræsentere. Ligesom Gracchus i det gamle Rom, definerer nutidens populister deres modstandere som fjender.
I lyset af de seneste politiske begivenheder rundt om i verden, er det netop, når vi har lyst til at ignorere populismens protester, at vi bør lytte mest opmærksomt.
Folkeuniversitetet serverer kaffe og te i pausen.
Dette arrangement indgår som en del af den landsdækkende Folkeuniversiteternes dag. Pris 75 kr.
Billetter kan købes her på siden fra slutningen af juli 2025.
Lars Vinther Johannsen er lektor, PhD, ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Hans forskning og undervisning fokuserer især på populisme, korruption og den globale politiske økonomi.
Lars V. Johannsen har også gennem mange år fulgt den politiske og økonomiske udvikling i Østeuropa generelt, og i de baltiske lande og Slovenien i særdeleshed.
Lars V. Johannsen har publiceret adskillige artikler og har modtaget flere priser for sit arbejde. I 2024 udgav Lars V. Johannsen Tænkepausen om populisme på Aarhus Universitetsforlag.
Tid
Mandag 08/9 kl. 19:30 - 21:15