Demokratiets krise og de nye autokratier

Verdens demokratier er i krise, og modsætningen, autokratierne, skyder frem i mange forskellige udformninger. Peter Seeberg stiller skarpt på konkrete eksempler og tendenser i den aktuelle udvikling.

Dato: Mandag den 7. september
Tid: kl. 19.30 - 21.15
Pris(er): 75 kr.
Putin holder tale

Beskrivelse

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn. Krisen manifesterer sig ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske skridtvis forrykkes.

Vi ser en fortsat politisk krise i Storbritannien, der går tilbage til Brexit-afstemningen, vedvarende højrenationale tendenser i Tyskland og stærkt konservative partier i Central- og Østeuropa. Populistiske slagord og nationalisme gør sig markant gældende hos Putin i Rusland og i den republikanske bevægelse i USA, mens der i bl.a. Tyrkiet og Mellemøsten ses forstærkede autokratiske tendenser og højrenationalisme i f.eks. Egypten, Tyrkiet og Israel.

Foredraget vil belyse aktuelle udtryk for denne udvikling med eksempler på demokratiets aktuelle krise.

Foredragsholder

Portræt af Peter Seeberg
Peter Seeberg

Lektor emeritus og tidligere center- og studieleder ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Direktør 2008-2017 for Danish-Jordanian University Cooperation (DJUCO), et samarbejdsprojekt i Amman, finansieret af Udenrigsministeriet.
Hans forskning drejer sig især om forholdet mellem Europa og Mellemøsten med særligt henblik på sikkerhedsspørgsmål, politiske konflikter, (mangel på) demokrati, migration mv.

Køb billetter

Vælg antal billetter og læg i kurv.

75,00 kr.

40 billetter tilbage.

40 på lager

Find vej

Regionshuset
Indgang C fra p-pladsen ved Tingvej
8000 Viborg

Kommende arrangementer