Hunden og dens historie
Ulven er hundens stamfar, men hunden er ikke længere en ulv. Tværtimod. I mange tusinde år har hunden været en del af vores husstand og haft mange forskellige roller i relation til mennesket.

Beskrivelse
Hunde har været en del af vores liv i over 30.000 eller måske endnu længere, og har haft mange forskellige roller. Både helt lavpraktiske som at hjælpe os med at holde varmen i de lange vinteraftener og holde bestanden af mus og rotter nede. Men også som jagthunde, vagthunde, fødekilde, trækdyr, statussymboler, underholdning, som støtte og hjælp, endda som terapidyr – men den vigtigste rolle er nok at indgå som en helt naturlig del af vores husstand – som et familiemedlem.
Hundens stamfar er ulven, men hunden er ikke længere en ulv, den har fundet sin helt egen niche sammen med os. Vi har udvalgt og avlet på hunde med netop de egenskaber som vi vægter højst, så de passer til de opgaver de skal løse for os. Det var i lang tid det vigtigste – altså den funktion hunden skulle udfylde.
I de sidste 150 år har hundes udseende fået en større betydning for os. Man kan roligt sige, at der findes hunde for enhver smag, og med tiden har vi fremavlet hunde med temmelig ekstreme træk. Selvom hunde ikke længere ligner ulve, og er tilpasset et liv sammen med mennesker, så har de en masse hundebehov de skal have opfyldt for at få et godt hundeliv.
Jo mere vi forstår, hvilke fantastiske dyr hunde er og hvor vildt det er, at vi kan få lov at gøre dem til en del af vores familier, des sjovere er det – ikke mindst for hundene.
Viborg Folkeuniversitet serverer kaffe/te i pausen.
Foredragsholder

Seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i menneskers relation til dyr og terapeutiske anvendelse af dyr – ofte i tværfaglige samarbejder med forskere indenfor psykiatri og psykologi. Herudover arbejder Karen Thodberg med en række andre adfærdsbiologiske emner indenfor husdyrområdet, og underviser på bachelor-, kandidat- og masterniveau. Hun har bl.a. udgivet tænkepausen Hunde på Aarhus Universitetsforlag.
Køb billetter
150,00 kr.
Arrangementet er udsolgt
Ikke på lager
Find vej
Regionshuset Viborg
Skottenborg 26
8800 Viborg
Indgang C fra P-pladsen ved Tingvej.
Kommende arrangementer

Torsdag den 12. marts 2026
Kl. 19.30 - 21.15
De islandske sagaer
Kom og hør litteraturforsker Pernille Hermann fortælle om de drabelige krigere og stålsatte kvinder, der befolker De islandske sagaer. Sagaerne har en helt speciel plads...

Tirsdag den 17. marts
Kl. 19.00 - 21.00
Menneskesyn til eftersyn
Mød tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, som vil gå i dybden med et af vores samfunds største etiske udfordringer, et menneskesyn i stærk...

Intro torsdag den 26. marts og bustur lørdag den 2. maj
Intro kl. 19-21 og bustur kl. 6.30-16.00
Fugletur til Tipperne
Tag med Ole Amstrup til Tipperne og se brushanerne danse. Efter en introaften i Viborg i marts vil vi lørdag den 2. maj tage på...