Arrangementer dette sted

Hvad er klokken? Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider
og sengetider – og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde.
Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har tiden i Danmark været bestemt af, hvornår solen står højest over Bornholm, og lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid.
Foredraget fortæller om tiden før og efter, og om 500 års samliv med uret.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te.

Poul Duedahl er forfatter, historiker og klummeskribent. Han er ansat som professor på Aalborg Universitet og har skrevet bl.a. Forbrydelsens ansigt(2013), Nattens gerninger (2015), Ondskabens øjne (2016), Gudhjemtid (2017), Velkommen på bagsiden – danmarkshistorien på vrangen (2018), Den fjerde rytter (2020 s.m. Jeanette Varberg), Grænseland (2020) og Afvigernes ø (udkommer februar 2023). Heraf har flere dannet baggrund for historiske udsendelser på DR, senest udsendelsen om Poul Nyrups far.

I 1864 erklærede Otto von Bismarck sig for ”meget stærk skandinav”. Den preussiske politiker, der forenede Tyskland, var også parat til at
samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. Skandinavismen blev dog aldrig til virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.
I foredraget fortæller Rasmus Glenthøj en helt anden historie og viser alvorlige planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone.
Foredraget bygger på den aktuelle bog Union eller undergang (2021), som Glenthøj har skrevet sammen med sin norske kollega Morten Nordhagen Ottosen.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te.

Rasmus Glenthøj er lektor i historie ved SDU og en flittig formidler af historie i offentligheden. Han har bl.a. skrevet ‘1864’, ‘Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814’ og sammen med Morten Ottosen ‘1814’ og ‘Union eller undergang’. Rasmus Glenthøj har modtaget flere priser for sit forfatterskab.

Er vi blevet dårligere til at håbe? I det mindste ser det sådan ud, når det gælder de store håb, der giver fælles mening og driver os fremad til aktivt at forbedre denne verden. Klimakatastrofer, ufred og kriser får os til at frygte for fællesskabet og indskrænker vores håb til os selv og vores nærmeste.
Alligevel håber vi. For håbet ligger som målet for vores handlinger. Og vores små håb og handlinger rummer måske alligevel kimen til noget, der rækker ud over det nære.
Ved at undersøge håbet i forskellige skalaer og skiftende historiske former kan vi formentlig blive klogere på vores håb – og dermed
på hvem, vi er, har været og kan blive. Måske kan vi endda blive bedre til at håbe og handle større.

Folkeuniversitetet serverer kaffe og te.

Bertel Nygaard er lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i politisk idehistorie, utopisk tænkning, sociale revolutioner og populærkultur