Kongens Fald
lør01okt10:00lør15:00Kongens FaldVi går i dybden med Johannes V. Jensens roman Kongens Fald

Beskrivelse
Det 20. århundredes bedste danske roman. Sådan kårede både Politikens og Berlingske Tidenes læsere i 1999 Johannes V. Jensens Kongens Fald. Det er en roman, der tåler mange gennemlæsninger. Fagfolk
Beskrivelse
Det 20. århundredes bedste danske roman. Sådan kårede både Politikens og Berlingske Tidenes læsere i 1999 Johannes V. Jensens Kongens Fald. Det er en roman, der tåler mange gennemlæsninger. Fagfolk bliver ved at skrive om den, forfattere refererer til den, læserne slipper den ikke. Hvad står der i bogen? Hvad er det, der fascinerer? Og hvad ved den kan evt. irritere? Over fire timer vil vi gå i dybden med romanen. Hvordan bygger Johannes V. Jensen sin romanverden op? Ingredienserne er bl.a. dramatiske fortællinger fra Danmarks og Nordens historie i 1500-tallet, renæssancens videnskabelige verdensbillede, psykologisk indlevende fortællinger om kærlighed og begær, jalousi og had – og samtidig vores litteraturs måske mest indfølende naturskildringer. Først og sidst er ‘Kongens fald’ et sprogligt mesterværk, et mægtigt klangrum af sprogtoner i indbyrdes mod og samspil.
Der er ingen servering til dette arrangement, men du er velkommen til at medbringe vand, kaffe, te, frokost m.m.
Anders Østergaard er ekstern lektor i litteratur ved Københavns Universitet. Han underviser samtidig i gymnasiet og holder mange foredrag om ny og ældre litteratur på folkeuniversitetet rundt om i landet.
Tid
lørdag d. 1/10 kl. 10:00 - lørdag d. 1/10 kl. 15:00
Sted
Regionshuset i Viborg
Skottenborg 26, Indgang A fra Overdamsvej
Køb billet
Billetter er ikke længere til salg!