oktober, 2021

tir12okt19:30tir21:15Amazonas - hvorfor brænder regnskoven?Er der håb for regnskoven – eller blokerer økonomiske og politiske interesser for en udvikling i en bedre retning?19:30 - 21:15

Amazonas - hvorfor brænder regnskoven?

Beskrivelse

Hvis målet om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader (Paris-aftalen) skal nås, spiller regnskovene en vigtig rolle. Regnskovene lagrer enorme mængder kulstof og hvis dette frigøres ved skovrydning, har det voldsomme konsekvenser for klimaet. Forøgelse af landbrugsarealet ved at rydde regnskov, bidrager nemlig negativt ved udledning af store mængder drivhusgasser. Samtidig forsvinder uerstattelig biodiversitet for altid. Men vi er oppe mod hårde odds, for det meste af verdens tilgængelige landbrugsareal er allerede udnyttet, og med en global befolkningsvækst fra nuværende 7 mia. til 9,7 mia. mennesker i 2050 (FAO), er der behov for en voksende produktion af fødevarer.
Er der så overhovedet håb for regnskoven – eller er der for store økonomiske og politiske interesser på spil til at man kan påvirke udviklingen i en bedre retning? Foredraget forsøger at besvare dette spørgsmål med udgangspunkt i nogle konkrete ”cases” fra foredragsholderens eget arbejdsliv i tropeskovene i Brasilien, Ghana og Congo.
Som forbrugere langt væk fra tropelandene spiller vi også selv en rolle i at ødelægge regnskovene – ofte uden at være klar over det. Så hvordan kan vi bidrage til at bevare regnskovene? I foredraget bliver I præsenteret for nogle forslag til, hvad vi kan gøre som borgere og forbrugere.

Billetter á 150 kr. kan købes i døren til arrangementet og betales kontant eller via MobilePay.

Der er ingen forplejning til dette arrangement, men du er velkommen til at medbringe vand, kaffe, te m.m.

Erik Abrechtsen er cand. silv. (forstkandidat) fra Københavns Universitet. Arbejdede med skovforsøg i Amazonas/Brasilien for FAO. Skovrider ved Hedeselskabet. Projektleder for Danida skovprojekt i Kenya (Danida). Danida skovkonsulent i Uganda og Tanzania. Miljøchef i DLH-Gruppen med ansvar for FSC skovcertificering. Skovprojekt i Ghana i samarbejde med Danida. FSC-skovcertificering i Congo. Frivilligt arbejde for CARE Danmark (dansk udviklingssamarbejde).

 

Tid

tirsdag d. 12/10 kl. 19:30 - tirsdag d. 12/10 kl. 21:15

Sted

Regionshuset Viborg

Skottenborg 26, Indgang C fra p-pladsen ved Tingvej

Titel